Alle retter er kendetegnet ved enkelhed; at de kan laves med alm. køkkenudstyr, og de kan fremstilles inden for en rimelig tid i køkkenet. Ingredienserne kan fås i et alm. supermarked – dog bør den friske fisk købes hos fiskehandleren 🙂
Retternes sammensætning og ophav spænder vidt, og der er opskrifter med både okse, kalv, gris, lam, fisk og fjerkræ. Nogle af retterne er klart beregnet som hverdagsmad, men rigtig mange af dem kan sagtens serveres for gæster.
Alle programmerne er lavet ‘live-on-tape’ dvs. de er produceret som direkte tv-programmer og kun redigeret fri for lange tilberedningstider og af tekniske grunde. Det forklarer bl.a. nogle af de meget lange og lidt knudrede sætninger undervejs….😅
Programmerne streames LIVE, men vi har samlet koncert uddrag og opskrifter til dig 🎬 🍴🎼 Det hele fungerer samtidig som støttekoncert for Læger uden Grænser.
Læs interviewet med Karsten Kroman om maden og musikken på KODA.dk
(Højreklik på linket og åben artiklen i et nyt vindue)
Meget mere inspiration på vej…
Bestem selv indholdet!
Om det er kogetiden på hårdkogte æg, hvordan man panerer en fiskefilet eller rundudbener en vagtel kommer sig ikke så nøje…vi står klar til at hjælpe og demonstrere!
Køkkenet er superlækkert indrettet og designet af indretningsark. Margrethe Lange MDD og monteret med Quooker Twin Tab i alle vaske. Bordpladerne er i corian og amerikansk eg og selve maden laver I på den 4,5 m lange og 1,6 m brede kogeø, der altsammen er produceret af Mølballe. Køkkenudstyret er alt det bedste fra bl.a.Kitchen Aid, Magimix og Mauviel. Tallerknerne er naturligvis de lækre fra Pillivuyt smukt akkompagneret af italienske Bormioli glas.
© 2021
Kromans Kokkeskole All About Cooking
Trommesalen 4 - 1614 København V
Ring til os på: 24 65 46 47
Skriv til os på: aac@kromans.dk
Handelsbetingelser Persondata politik