Skip to main content

Dansk & Nordisk Gastronomi

Madlavningskurser fra den hjemlige del af verden, hvor der er både klassisk og moderne på programmet


Årstidernes råvarer, klassiske nordiske retter og moderne greb, der smager af mere end pynt.

Der er noget rart ved det nordiske køkken, når det får lov at være sig selv. Gode råvarer. Klare smage. Her er både klassiske retter, moderne udtryk og menuer, der følger årstiderne. Vi laver maden sammen, smager undervejs og ender ved bordet med lidt mere velsmag og en god aften i kroppen. 

Hvilket tema passer til dig?

Her er både klassiske retter, moderne udtryk og menuer, der følger årstiderne. Man laver maden sammen, smager undervejs og ender ved bordet med lidt mere velsmag og lidt mere aften i kroppen.

Dyk ned i temaerne og se alle menuerne


Pris pr. person

DKK 1.325,- til  1.545,-  ekskl. moms.

Der skal 12 til et hold*. Priserne er inkl. undervisningsmateriale, alle råvarer, drikkevarer, lokaleleje, opvask og rengøring.

*) I perioden fra den 1. maj til den 28. juni og fra den 3. september til den 19. december 2026 er holdstørrelsen min. 20 personer på torsdage og fredage.


Drikkervarer

Til menuen serveres udvalgte vine. Drikkevarerne serveres ikke ad libitum men dog i rimelig mængde. Ønskes drikkevarer herudover kan det naturligvis tilkøbes til ’kioskpriser’. 

Booking

Udvælg ét eller flere kurser og kontakt os. Vi taler altid med jer først, så vi sammen kan finde det helt rigtige valg — også hvis I har særlige ønsker eller behov.

Mere om Dansk & Nordisk

Dansk & Nordisk er Kromans’ hovedtema for jer, der vil arbejde med det køkken, vi kender herfra — men med flere retninger at vælge imellem.

Her samles klassisk og moderne dansk gastronomi, nordiske sæsonmenuer og dansk fisk og skaldyr under ét fælles tema: råvarer, håndværk, smag og en aften, hvor man laver maden sammen.

De tre kurstemaer giver hver sin vej ind. Dansk – klassisk og moderne arbejder med genkendelige råvarer, sauce, sæson og nye teknikker. Nordisk – de 4 årstider lader forår, sommer, efterår og vinter bestemme menuens råvarer og rytme. Dansk fisk og skaldyr går tættere på havets råvarer, præcis tilberedning og den timing, der får fisk og skaldyr til at sidde rigtigt.

Fælles for dem er, at fagligheden ligger i hænderne og smagningen undervejs. I vælger den retning, der passer bedst til jeres gruppe, og så sørger vi for, at der både kommer velsmag, køkkenarbejde, værtskab og lidt liv i aftenen.

FAQ – om Dansk & Nordisk

Hvad er Dansk & Nordisk hos Kromans?

Dansk & Nordisk er et hovedtema med tre forskellige kurstemaer: dansk klassisk og moderne gastronomi, nordisk mad gennem de fire årstider samt dansk fisk og skaldyr.

I vælger den retning, der passer til gruppen, og arbejder derefter med en konkret menu i køkkenet sammen med Kromans’ kokke.

Hvilke kurstemaer kan vi vælge imellem?

I kan vælge mellem Dansk – klassisk og moderne, Nordisk – de 4 årstider og Dansk fisk og skaldyr.

Temaerne har forskellige råvarer og gastronomiske vinkler, men de bygger alle på fælles madlavning, smagning undervejs og en afsluttende middag sammen.

Hvordan vælger vi det rigtige tema?

Vælg efter den mad og stemning, der passer bedst til jeres gruppe. Vil I have klassiske danske retter og moderne greb, er Dansk – klassisk og moderne et godt valg. Vil I lade sæsonen styre, peger det mod Nordisk – de 4 årstider. Vil I tættere på fisk, skaldyr og teknik, er Dansk fisk og skaldyr den rette retning.

Vi hjælper naturligvis med at finde det format og den menu, der passer bedst.

Skal man kunne lave mad i forvejen?

Nej. Kurserne er lavet, så både begyndere og mere rutinerede kan være med.

Man lærer ved at være i gang: hakke, stege, smage, justere og spørge undervejs.

Er Dansk & Nordisk velegnet til firmaarrangementer?

Ja. Hovedtemaet passer godt til firmaer, teams og private grupper, fordi der er tre tydelige gastronomiske retninger at vælge imellem.

Det giver jer mulighed for at vælge en menu, der passer til gruppens smag, samtidig med at alle samles om en konkret aktivitet og et fælles måltid.