Tortilla-retter lykkes, når man tænker i lag. Først strukturen: blød eller sprød tortilla. Så fylden: bønner, ost, grønt, fisk, skaldyr eller kød. Derefter friskhed: salsa, ceviche, lime, curtidos eller urter. Til sidst varme og kant: chili, krydderier eller ristede elementer.
Tostadas er gode, fordi de hurtigt afslører ubalance. Hvis fyldet er for vådt, mister de sprødheden. Hvis salsaen mangler syre, bliver retten flad. Hvis chilien tager over, smager man kun mod og ikke mad. En god tostada skal kunne knase, men stadig være saftig.
Quesadillas kræver en anden opmærksomhed. Her er varme og fyld afgørende. Tortillaen skal være lun og let ristet, men ikke tør. Fyldet skal være samlet, men ikke tungt. Hvis der er ceviche eller syrlige elementer med, skal de bruges som modspil, ikke som en vandpyt midt i det hele.
Hos Kromans fungerer tortilla-retter godt til fælles madlavning, fordi mange kan arbejde på forskellige lag samtidig. Nogen passer fyldet, nogen smager salsa til, nogen holder øje med sprødheden. Og pludselig står hele holdet og diskuterer, om den mangler lime. Det er et godt tegn. Det betyder, at folk er begyndt at smage rigtigt.
Tortillaens rolle er derfor både praktisk og gastronomisk. Den samler maden, men den lærer også deltagerne noget om tekstur, balance og timing. Og den gør det uden at holde foredrag. Det er meget sympatisk af den.