Mexicansk gastronomi er regional, levende og dybt forankret i råvarer, teknikker og fælles måltider. UNESCO beskriver traditionel mexicansk mad som en levende kulturarv, hvor dyrkning, teknikker, madlavning og fællesskab hænger sammen, og hvor majs, bønner og chili står som helt centrale grundelementer.
Det kan mærkes i menuerne her. Quesadilla og tostadas peger mod tortillaens rolle i mexicansk mad, hvor majs ikke bare er en råvare, men en måde at bygge retter på. Sorte bønner giver fylde og dybde. Chili, lime, pico de gallo, curtidos og ceviche giver friskhed, syre, varme og kant.
Adobo-sporet giver menuen sin mørkere side. Her handler det om krydderier, urter, tid og braisering, så svinebrystet ikke bare bliver mørt, men får en smag med rygrad. Cevichen trækker den anden vej med syre, melon, rødløg og sukkerærter. Det er netop spændet mellem dybde og friskhed, der gør mexicansk mad så godt at arbejde med.
Hos Kromans fungerer temaet godt til fælles madlavning, fordi der er mange naturlige opgaver. Der skal steges, samles, smages, braiseres, justeres og holdes øje med, om chilien spiller guitar eller bare larmer. Velsmag kommer ikke af at hælde mere på. Den kommer af at smage sig frem og finde balancen mellem varme, syre, fedme, sødme, salt og sprødhed.
Og så er der churros til sidst. Det er ikke et diskret punktum. Det er mere et lille udråbstegn med sukker, kanel og dessertglæde. Helt rimeligt, faktisk.