Balance opstår ikke ved at gøre alle smage lige kraftige. Den opstår, når hver komponent løser en opgave. I Kromans’ ukrainske menu ses det tydeligt på tværs af retterne: cremefraiche løfter auberginen, svampe giver dybde til varenyky, kartoffelmos tager imod fedmen fra Chicken Kyiv, og savoykål tilfører struktur og kant.
Det betyder også, at råvarerne skal smages sammen og ikke kun hver for sig. En kartoffelmos kan være god alene, men for rund ved siden af en smørfyldt kylling. En savoykål kan virke markant alene, men være præcis det, helheden mangler. Cremefraiche kan være rig, men dens syre kan gøre en blød grøntsagsret lettere at spise.
Temperatur og tekstur er en del af balancen. En varm, blød mos og sprød panering opleves forskelligt, selv før man taler om salt og syre. Kålens bid bryder blødheden. En klar consommé omkring en fyldt varenyky giver en anden lethed end en tung sauce. Smag sidder ikke kun på tungen; den opleves også gennem modstand, varme og konsistens.
Det er derfor enkle råvarer kan være fagligt interessante i et fælles køkken. Deltagerne kan se og smage, hvad der sker, når svampe får mere varme, når kålen bevarer bid, eller når lidt syre ændrer en creme eller en grøntsagsret. Hos Kromans bliver råvarerne ikke et foredrag om ukrainsk gastronomi. De bliver noget, man står med i hånden og justerer sammen.
Når det lykkes, bliver maden varm og generøs uden at lægge sig fladt. Svampe og kartofler giver bund. Kål og syre giver bevægelse. Cremefraiche binder og løfter. Det er forskellen på en ret, der blot mætter, og en ret, hvor man bliver ved med at tage en bid mere for at forstå, hvorfor den hænger sammen.