I Kromans’ nordiske tema ses røg og syre allerede i foråret: hjemmerøgede små kartofler, røget Fanølaks, rygeostcreme, purløg, radiser og karse. Det er et godt eksempel på nordisk balance. Røgen giver dybde, mens urter og grønt holder retten frisk.
Sommeren arbejder med bær på en anden måde. Solbær kan give både syre og farve, og når det møder fløde, parfait eller chokolade, bliver syren vigtig for at undgå desserttunghed. Bær er ikke bare pynt. De er den lille røde redningsvest, når fedmen bliver for magelig.
Efterår og vinter bruger bær mere robust. Ribs og tyttebær kan give modspil til vildt, svinekæber, kartoffelmos og mørkere smage. Her bliver syren nærmest nødvendig. Uden den kan retten blive varm, tung og lidt for tilfreds med sig selv.
Hos Kromans er det en god læringsting, fordi man kan smage effekten med det samme. Før og efter syre. Før og efter røg. Før og efter bær. Det er konkret, sanseligt og ikke spor højtideligt. Det er den slags faglighed, der er let at forstå, når man står med skeen i hånden.
Det sociale hjælper også. Når flere smager, er der større chance for, at nogen siger: “Den skal have lidt mere syre.” Det er ofte den sætning, der redder retten. Ikke dramatisk. Bare meget effektivt.