Kylling piri-piri skal smage af chili, hvidløg og varme, men stadig af kylling. Marinaden skal trænge ind og give karakter, men hvis den bliver for aggressiv, mister retten sin balance. Salt, syre og fedme skal hjælpe chilien med at lande.
Hvidløgs-/safranris har en vigtig rolle. Ris kan være neutral, men den skal ikke være ligegyldig. Hvidløg giver smag, safran giver farve og aromatisk varme, og risens mildhed gør retten mere spiselig. Den holder piri-piri-sporet på plads.
Scampi med koriander/lime mayo viser samme balance i et andet format. Scampi har sødme og havsmag. Mayo giver fedme. Lime giver syre. Koriander giver friskhed. Hvis lime og salt sidder rigtigt, bliver retten frisk. Hvis ikke, bliver den fed og flad, og så må nogen tage skeen frem igen.
Hos Kromans fungerer det portugisiske piri-piri-spor godt, fordi deltagerne kan smage forskellen direkte. Før og efter lime. Før og efter salt. Før og efter lidt mere chili. Det er en god måde at lære, at varme ikke er et mål i sig selv. Velsmag er målet.
Det sociale gør også varmen nemmere at styre. Når flere smager, opdager man hurtigere, om chilien spiller guitar eller bare larmer. Og ja, der må gerne være lidt fart på. Det portugisiske køkken tåler godt, at der kommer liv i rummet.