Moderne dansk gastronomi er ikke klassisk dansk mad med pyntet pincet. Det er en måde at arbejde mere præcist med råvarer, tekstur og smag. Teknikkerne skal ikke vise sig frem. De skal gøre maden bedre.
Rimning kan stramme en råvare op med salt og tid. Det kan give fisk eller skaldyr mere fasthed, mere koncentreret smag og en renere mundfølelse. Sous vide kan give præcis varmebehandling, så kød, fisk eller grønt tilberedes mere jævnt. Tempura kan give sprødhed uden at gøre råvaren tung. Crebinette kan samle fars, fyld og tekstur i en form, hvor håndværket mærkes.
I Kromans’ moderne danske menuer optræder netop greb som rimede kammuslinger, sous vide-fugl, havtaske crebinette, tempura, trøffel, østers, kalv, kål, svampe og bær. Det viser en dansk retning, hvor sæson og genkendelige råvarer stadig er i centrum, men hvor teknikken giver mere præcision og bevægelse.
Det er også vigtigt at skelne dansk og nordisk. Kromans’ sitehierarki beskriver dansk som genkendelighed, tradition, sæson, smør, syre og hjemlig dybde, mens nordisk har mere fokus på sæsonbevidsthed, klarhed, urter, fisk, grønt og præcision. De kan godt tale sammen, men de er ikke samme ret med forskellig jakke.