Fransk mad har en særlig fordel i et fælles køkken: den har struktur. Der er saucer, råvarer, tilbehør, timing, varme og servering, som naturligt kan fordeles mellem flere mennesker.
Det franske gastronomiske måltid er optaget på UNESCOs liste som en social praksis, hvor måltidets opbygning, bord, serveringer og samvær spiller sammen. Det er en vigtig pointe: fransk mad handler ikke kun om teknik. Den handler også om måltidet som fælles begivenhed.
I Kromans’ franske tema kan én gruppe arbejde med confit, en anden med fisk og beurre blanc, en tredje med kalv, svampe eller dessert. I den lille franske affære kan brandade, coq au vin og profiteroles give hver deres arbejdsstation. Det er overskueligt nok til, at folk kan være med, og fagligt nok til, at der faktisk er noget at lære.
Sauce er en særlig social størrelse. Den kræver smagning. Der er altid nogen, der synes, den mangler syre. Nogen, der synes, den mangler salt. Nogen, der bare vil tilsætte mere smør, fordi de har forstået Frankrig på et meget grundlæggende niveau.