Vegetarisk gastronomi er bedst, når den ikke bliver bygget som “mad uden noget”. Den skal have sin egen rygrad. Det kræver grøntsager, bælgfrugter, nødder, urter, mejeri, fedme, syre, sprødhed og umami, der arbejder sammen. Plantebaserede umami-kilder som svampe, tang, tomat, nødder og fermenterede ingredienser kan give dybde og mere mundfylde i grønne retter. (forksoverknives.com)
Menuerne hos Kromans viser flere grønne greb i praksis. Tangpesto og nødder giver dybde og salt kant. Kikærter, mungbønner og kartofler giver fylde. Tomater, syltede grønne tomater og citronsmør giver syre og friskhed. Blomkålspuré, kartoffelchifon og ricotta giver blødhed, mens kål, flager, grillede springløg og stegte blomkålsbuketter giver bid og struktur.
Det er især teksturen, der gør forskellen. Vegetarisk mad skal ikke være blød på blød på blød, med et lille håb om persille til sidst. Den skal have sprødhed, stegeskorpe, syre, cremethed og noget, der knaser eller bider igen. Ellers begynder tallerkenen at tale med alt for lille stemme.
Hos Kromans fungerer vegetarisk mad godt til fælles madlavning, fordi der er mange steder at smage sig frem. Mangler tomaten syre? Skal blomkålen have mere farve? Er citronsmørret for rundt eller lige der, hvor det løfter? Det er den slags spørgsmål, man lærer af, når hænderne er i arbejdet og kokken er tæt på.
Det sociale gør fagligheden lettere at tage ind. Når folk smager sammen, bliver de også mere nysgerrige. Og når grøntsagerne får den behandling, de fortjener, opdager de fleste ret hurtigt, at vegetarisk mad ikke skal reddes. Den skal bare laves ordentligt.