Dansk fisk og skaldyr står på en lang tradition med hav, kyst, røg, salt, ferske fisk, skaldyr og en praktisk respekt for råvaren. Danmark er omgivet af vand, og fisk har historisk været en naturlig del af dansk madkultur – både i det enkle hverdagskøkken og i de mere festlige serveringer.
Hos Kromans handler temaet ikke kun om at servere noget fra havet. Det handler om at forstå kvaliteten i fisk og skaldyr, og hvorfor tilberedningen skal sidde præcist. En god kammusling skal have sødme, fasthed og renhed i smagen. Pighvar skal behandles med ro. Blæksprutte kræver teknik. Jomfruhummer må ikke få så meget varme, at den bliver fornærmet og gummiagtig.
Menuerne arbejder med flere greb fra det moderne fiskekøkken: rimning, sous-vide, flambering, stegning, ceviche, pesto med tang, citronsmør, muslingecreme og dildolie. Det giver mulighed for at tale om både råvarer, historie og teknik – uden at aftenen mister tempo. Man lærer med hænderne først. Så kommer forståelsen bagefter, ofte lige omkring det tidspunkt hvor nogen opdager, at fisk faktisk ikke er så farligt.
Smagsmæssigt går temaet efter balance mellem havets sødme, fedme, syre, urter, smør, røg, nødder, tang og grøntsager. I den ene menu ligger vægten på kammuslinger, pighvar, jomfruhummer og blæksprutte. I pescetar-menuen får fisk og skaldyr følgeskab af kartoffelchiffon, sorte ravioli, tangpesto, blomkål, citronsmør og mungbønner. Det er ikke bare fisk på tallerkenen. Det er tekstur, timing og smag, der skal spille sammen.
Det sociale gør en forskel her. Når man står sammen ved bordene, tør man spørge, smage og justere. Det er vigtigt med fisk, for velsmag opstår sjældent ved bare at følge minutterne slavisk. Man skal mærke råvaren, kigge på den, dufte, smage og nogle gange lige tage gryden af varmen lidt før, man tror. Det er dér, fiskeretterne begynder at sidde lige i skabet.