A little continental journey er ikke et forsøg på at lave ét samlet verdenskøkken. Det er en menu bygget som en rundtur med tydelige stop: indisk sprødhed, peruviansk friskhed, italiensk cremethed, fransk sauce og en dansk dessert, der får alle hjem igen uden pas og paskontrol.
Ceviche er tæt forbundet med Peru og beskrives af UNESCO som en traditionel ret med rå fisk marineret i citron, krydret med chili og salt og serveret med lokale råvarer. Det forklarer meget godt, hvorfor ceviche fungerer som et frisk vendepunkt i menuen: syre, hav, frugt og præcision på én gang.
Pakoras giver det sprøde, varme startskud, mens risottoen kræver ro, rytme og tålmodighed. Den må ikke blive tung. Den skal være cremet, men stadig levende. Poussinen med druesauce bringer det mere franske spor ind med stegning, sauce og grønt, før rødgrød med fløde lukker aftenen med noget genkendeligt og bærfriskt.
Hos Kromans fungerer temaet godt, fordi menuen giver mange forskellige opgaver. Der skal fritteres, marineres, røres, steges, smages og justeres. Det er en menu, hvor man hurtigt opdager, at smag ikke bare handler om at følge en opskrift. Det handler om at mærke, hvornår retten mangler syre, fedme, salt, dybde eller bare et lille spark bagi.
Det sociale er også en del af pointen. Når folk står sammen om flere køkkener på én aften, bliver der naturligt snakket, spurgt og smagt mere. Det gør fagligheden lettere at tage ind. Og så er det jo rart med en rejse, hvor man ender med rødgrød i stedet for jetlag.